Læs om Brandur Allé 5:
Praktiske oplysninger:
Brandur Alle er beliggende ca. 1,5 km fra Brønderslev centrum.
Huset er indrettet med 8 lejligheder centreret omkring 2 fællesrum.
Udearealerne er anlagt, så man kan komme omkring i kørestol.
Der går bybus i nærheden af botilbuddet. I området er der gode muligheder for gå- og cykelture.
Målgruppe:
Målgruppen er voksne med betydelig nedsat fysisk- og/eller psykisk funktionsevne. Tilbuddet retter sig mod borgere, der har behov for socialpædagogisk bistand for at mestre tilværelsen på det personlige, kognitive, praktiske og sociale plan.
Boliger:
Lejlighederne er på 65 m2 med separat badeværelse, stue, tekøkken og soveværelse. Hver lejlighed har adgang til egen terrasse.
Fællesrummene er adskilt af 10 meter gangareal med indgang til servicearealer. Fællesrummene består af køkken, spiseafdeling, opholdsstue og bryggers/alrum.