Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

Hverdagen

​Læs om hverdagen:

Aktiviteter:

Aktiviteter der tilbydes til borgerne er individuelt tilrettelagt efter interesse og behov. Aktiviteterne er fritids- og lystbetonede og er tilrettelagt ud fra individuelle ønsker og behov, samt hvad der i fællesskab vurderes, at den enkelte har det bedste udbytte af. Vi tilbyder aktiviteter fælles for borgerne og individuelt i huset, nærmiljøet samt udenfor byen. Aktiviteterne er meget forskellige og tager bl.a. udgangspunkt i både kreativitet, fysisk udfoldelse og socialt samvær.

Aktiviteterne kan blandt andet være gåture, cykelture, ture i vores bus, samvær i fællesrummene eller i den enkelte borgers lejlighed.

Brandur Alle 11 har 2 petanquebaner udenfor huset som er til rådighed for borgerne.

I det daglige samarbejde med borgerne forefindes hverdagsaktiviteter der understøtter borgernes  deltagelse heraf med fokus på at borgerne er aktør i eget liv.

Vi arrangerer løbende fælles sociale arrangementer for borgerne, med inddragelse af årstiderne. Der kan f.eks. nævnes aftner med musik og dans, spillearrangementer, Petanquespil, påskefrokost m.m.

I efteråret deltager borgerne ugentligt i bowling og handicapidræt.

 

 

Særlige arrangementer:

Vi deltager årligt ved diverse arrangementer i nærmiljøet som f.eks. Brønderslev marked, musikarrangementer i Rhododendronparken, lokale koncerter/festivals m.m.

Vi afholder en årlig sommerfest som er et socialt arrangement hvor de pårørende inviteres.

Borgerne tager i samarbejde med personalet på koloni hvert år - 4-5 dage.

Hvert år er der mulighed for at tage på Festival.

Hvert år arrangeres der SJOV SUNDHED PÅ TVÆRS - en dag hvor der er forskellige sjove og fysiske aktiviteter for alle borgerne i Handicapområdet. Aktiviteterne denne dag kan f.eks. være mad over bål, dansesnor, løb og gåture, cykelture, boldspil i hallen, dans, wellness, ballonspil m.m.

 

​Bus:

Borgerne på Brandur Alle har egen bus til kørsel med borgerne.

Bussen anvendes til ferieture samt individuelle støttedage samt øvrige formål.

Opdateret 15. december 2020