Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

Hverdagen

Læs om hverdagen:

Aktiviteter:

Aktiviteter der tilbydes til borgerne er individuelt tilrettelagt efter interesse og behov. Med afsæt i borgernes funktionsnedsættelse tilbydes aktiviteter som gruppeaktivitet eller 1:1 aktiviteter. Aktiviteterne er fritids og lystbetonede aktiviteter. Disse kan blandt andet være gåture, cykelture, ture i vores bus, samvær i borgers lejlighed m.v.

I det daglige samarbejde med borgerne forefindes aktiviteter der understøtter borgernes deltagelse, med fokus på at borgerne er aktør i eget liv.

Vi arrangere løbende fælles sociale arrangementer for borgerne, med inddragelse af årstiderne. Der kan f.eks. nævnes aftner med musik og dans, spillearrangementer, fastelavnsfest, påskefrokost, Luciaoptog, småkagebagning m.m.

Helhedstilbud:

Aktiviteter i helhedstilbuddet:

Indholdet i samværs- og aktivitetsdelen i helhedstilbuddet er tilrettelagt ud fra individuelle ønsker og behov, samt hvad der vurderes, at den enkelte har det bedste udbytte af. Vi tilbyder aktiviteter fælles for borgerne og individuelt i huset, nærmiljøet samt udenfor byen. Aktiviteterne er meget forskellige og tager bl.a. udgangspunkt i både kreativitet, fysisk udfoldelse og socialt samvær.

Der er kontinuerligt ugentlige fastlagte aktiviteter, her kan nævnes:

  • Musikaftner
  • Bowling
  • Ridefys
  • Svømning

Særlige arrangementer:

Hvert år bliver der afholdt sommerfest og julefest.

Borgerne tilbydes hvert år at komme med på koloni. Dette er tilrettelagt ift. den enkeltes ønsker og behov.

Hvert år er der mulighed for at tage på Festival, fx. Høstfestival i Hammer Bakker.

Hvert år arrangeres der SJOV SUNDHED - en dag hvor der er forskellige sjove og sunde aktiviteter, ex. mad over bål, dansesnor, wellness.

Kaffemik: Der er kaffemik for borgere og pårørende, der har lyst, ca. 4 gange årligt (altid fredage kl.15.00) formålet er, at pårørende kan mødes og snakke med andre pårørende. 

Småkagebagning: Hvert år bages der i slutningen af november julesmåkager. Her kan man som pårørende deltage hvis man har lyst.

Luciaoptog: Hvert år i december er der Luciaoptog på Nordstjernen. Her er der også mulighed for at pårørende kan deltage.

Bus: 

Nordstjernen råder pt. over 3 busser til kørsel med borgerne.

- Kørsel ifob med helhedstilbuddet har 1. prioritet. Er der busser ledige kan de bruges til andre formål.

Opdateret 9. februar 2021