Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

Opgangsfællesskabet Thorvaldsensvej

Opgangsbofællesskabet Thorvaldsensvej er et botilbud for voksne med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, der har behov for hjælp til almindelige daglige funktioner.

Læs om OpgangsfællesskabThorvaldsensvej:

Praktiske oplysninger:

Opgangsfællesskabet er fra 2010 og er beliggende i den nordlige del af Brønderslev i forholdsvis kort afstand fra centrum og med adgang til offentlig transport.

Målgruppe:

Målgruppen på Psykiatriområdet er voksne i aldersgruppen 18-85 år med betydelig psykisk funktionsnedsættelse og  med psykiatriske problemstillinger, som eksempelvis skizofreni, bipolare lidelser, personligehedsforstyrrelser, dobbeltdiagnoser m.m.

Der kan være tale om voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, som har alvorlige problemer med at mestre tilværelsen, både personligt og socialt.

Målgruppen for borgere på Handicapområdet er unge/voksne borgere med betydelig funktionsnedsættelse, som er sent ud-viklet både socialt, psykisk og følelsesmæssigt. Borgerne har behov for socialpædagogisk bistand for at mestre tilværelsen på det personlige, kognitive og sociale plan.

På begge områder gælder det, målgruppen er borgere der er udredt og afklaret ift. funktionsniveau.

Boliger:

Fællesskabet består af 5 ny renoverede lejligheder i samme opgang. Alle lejligheder er 2 værelses lejligheder, der indeholder entré, køkken, stue, værelse samt badeværelse med plads til egen vaskemaskine. Der er altan til alle lejligheder og tilhørende kælderværelse.

Der er fælles vaskeri i boligkomplekset, cykelparkering i kælderen samt elevator i opgangen.

Til lejemålene er der en lejlighed til fælles afbenyttelse for borgerne. Lejligheden er samtidig personalets "base". Lejligheden indeholder fælles stue, køkken samt et personalekontor. I fælleslejligheden er der mulighed for samvær for alle borgere samt mulighed for diverse aktiviteter, eksempelvis madlavning, film aftner og spil. Lejligheden er åben når der er personale til stede.

Det er ikke tilladt at holde husdyr i lejlighederne.

Kontakt

Opgangsfællesskabet Thorvaldsensvej

Thorvaldsensvej 12
9700 Brønderslev

Tanja Mølgaard Møller

Tlf.: 24 91 65 41
TANM@99454545.dk

Opdateret 16. juni 2021