Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

Borgersyn

På Handicap- og psykiatriområdet i Brønderslev Kommune arbejder vi ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, hvor vi ser borgerne som kompetente og ligeværdige medborgere, der er ekspert i eget liv. Vi løser opgaverne i samspil med borgerne, hvor vi sammen undersøger nye muligheder og løsninger. I samspillet er vores fokus på mennesket og ikke på diagnosen eller handicappet.

Vi arbejder udfra en understøttende tilgang, hvor vi støttet borgeren i at være aktør og tage ansvar for eget liv. I dialog med borgeren, tager vi udgangspunkt i den enkeltes livssituation, kulturelle baggrund, ønsker og behov, hvorfra vi med udgangspunkt i vores fælles ansvar sammen skaber en meningsfuld hverdag for den enkelte.

Vi arbejder ud fra tilgangen "I samspil med borgerne"  med fokus på at "gøre med borger" i stedet for at "gøre for borger" - eller sagt på en anden måde: Fra beskyttet til støttet.

Det værdimæssige grundlag for samspillet med borgerne er Nysgerrighed, Fællesskab og Mod.

Opdateret 9. november 2018