---
title: "Brandur Allé 11"
description: "Læs om botilbud Brandur Allé 11"
date: "2024-02-19"
created: "2022-12-16"
---

# Brandur Allé 11

[Hjem](https://handicappsykiatri.bronderslev.dk/)

                    [Handicap](https://handicappsykiatri.bronderslev.dk/handicap)

                [Brandur Allé 11](https://handicappsykiatri.bronderslev.dk/handicap/brandur-all-11)

Brandur Allé 11 er et botilbud til dig, der har en betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Tilbuddet er også beregnet for dig, der har behov for socialpædagogisk bistand til at mestre din tilværelse personligt, kognitivt og socialt.
![](https://handicappsykiatri.bronderslev.dk/i/MOLIRIMEDIA/cf75502c-95e1-48e9-0832-08db6cdccbd0?width=800)

## Læs om Brandur Allé 11

###

                                    Hverdagen

På Brandur Allé 11 tilbyder vi forskellige fritids- og lystbetonede fælles og individuelle aktiviteter, som foregår i huset, nærmiljøet  og udenfor byen.

Når vi tilrettelægger aktiviteterne, vurderer vi altid, hvad du - som en del af fællesskabet - har størst udbytte af. Aktivteterne kan bestå af kreative værksteder, fysisk udfoldelse og socialt samvær, fx. gåture, udflugter i vores bus eller samvær i fællesrummene eller i din lejlighed.

Når vi planlægger vores fælles sociale arrangementer, forsøger vi at udnytte de forskellige årstider. Fx. afholder vi ugentlig bowling i efteråret, og når det bliver Påske spiser vi påskefrokost. På de lune sommeraftener, tager vi et spil petanque eller to på petanquebanen udenfor huset, og når vinteren sætter ind, og det blver koldt arrangerer vi aftener med musik, dans og spil.

De individuelle aktiviteter tilrettelægger vi, så de passer til dine interesser og behov, og vi sørger for, at hverdagsaktiviteterne understøtter din deltagelse og har fokus på, du er aktør i dit eget liv.

###

                                    Særlige arrangementer

I løbet af året deltager vi i diverse arrangementer i nærmiljøet, fx. Brønderslev Marked, musikarrangement i Rhododendronparken, lokale koncerter/festivals m.m.

Hvert år arrangeres  "Sjov Sundhed På Tværs", som er en hel dag med forskellige sjove og fysiske aktiviteter - fx mad over bål, dansesnor, løbe- og gåture, cykelture, boldpsil i hallen, dans, wellness, ballonspil m.m. - for alle borgerne i Handicapområdet.

###

                                    Praktiske oplysninger

Brandur Allé 11 er beliggende i den nordlige udkant af Brønderslev by i gåafstand til byen og banegården. Der går bybus i nærheden af botilbuddet, og i området er der godemuligheder for gå- og cykelture.

**Botilbuddets Bus**

På Brandur Allé har vi vores egen bus, som vi fx. bruger til ferieture, individuelle støttedage m.m.

###

                                    Økonomi

Boligerne er almennyttige boliger, der udlejes af Boligselskabet Fredensbo, som huslejen betales til.

Når du flyter ind, skal du betale indskud. Vand, el og varme betaler du efter forbrug, og el og øvrige faste udgifter betaler du separat.

Du kan søge om boligydelse, varmehjælp og lån til indskud.

Fælles udgifter til kost, aktiviteter og rengøringsartikler betales via pensionen, men du skal selv betale alle udgifter til leveomkostniger.

Medarbejderne på botilbuddet kan - i begrænset omfang - hjælpe dig med at administrere din økonomi.

###

                                    Medarbejdere

På Brandur allé 11 er vi en sammensat gruppe af medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund og størstedelen af os er pædagoger.

Vi samarbejder også med områdets sygeplejersker om de sundhedsfaglige opgaver.

## Læs også om

###

                                    Borgersyn

På Handicap- og Psykiatriområdet i Brønderslev Kommune arbejder vi ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, hvor vi ser borgerne som kompetente og ligeværdige medborgere, der er ekspert i eget liv. Vi løser opgaverne i samspil med borgerne, hvor vi sammen undersøger nye muligheder og løsninger. I samspillet er vores fokus på mennesket og ikke på diagnosen eller handicappet.

###

                                    Etik

Vi arbejder ud fra en understøttende tilgang, hvor vi støtter borger i at være aktør i og tage ansvar for eget liv. I dialog med borgeren, tager vi udgangspunkt i den enkeltes livssituation, kulturelle baggrund, ønsker og behov, hvorfra vi med udgangspunkt i vores fælles ansvar, sammen skaber en meningsfuld hverdag for den enkelte.

Vi er overbevidste om, at et hvert menneske er enestående og værdifuldt med sine egen unikke indre referenceramme. Vi tror på, det er muligt at opstille det optimale udviklingsrum, hvor der er et ligeværdigt, trygt og tillidsfuldt samspil. Ved at fokuserer på den enkeltes ressourcer og kvaliteter er det vores håb, at det er mennesket bag handicappet, der har betydning. Vi tror alle kan udvikle sig og at dette skal ske i en rar, tryg atsmosfære.

Vi hjælper den enkelte med at leve det liv som han/hun finder livskvalitet i og mening med. Vi arbejder ud fra værdierne i Brønderslev Kommune som er Modig, Nysgerrig og Fællesskabende.

###

                                    Visitering

Visitering til botilbuddet sker gennem Visitationen, ved skriftlig eller telefonisk henvendelse til:

**Visitationen - Det Specialiserede Område**
Rådhusgade 5
9330  Dronninglund
Telefon: 99 45 44 21

Telefontid:
Alle Hverdage kl. 08.00 - 09.00

Telefonvagt:
Mandag - torsdag kl. 10.00 - 14.00
Fredag kl. 10.00 - 13.30

Der gives altid et skriftligt svar/afgørelse på ansøgningen. Ved bevilling udarbedjes der altid en overordnet plan i forhold til den samlede hjælp, der ydes i forhold til Serviceloven.

###

                                    Tilsyn

Vi får tilsyn af:

Link åbner nyt vindue.

- Socialtilsyn Nord [(Tilbudsportalen)](https://tilbudsportalen.dk/tilbudssoegning/tilbudDetaljeside/index?tilbudsid=MLT-2997&amp;afdelingsid=7dc983e3-c333-4ae8-9222-c48ff438ebee&amp;aktivtMenupunkt=ALLE_TILBUD "(Tilbudsportalen)")
- Arbejdstilsynet
- Fødevarestyrelsen
- Styrelsen for Patientsikkerhed

## Kontakt

Kontakt os

**Brandur Allé 11**

![](https://handicappsykiatri.bronderslev.dk/i/MOLIRIMEDIA/aabdec4a-10be-4417-47b3-08db05231d7a?width=800)

**Camilla Holland**Afdelingsleder

Brandur Allé 11
9700  Brønderslev

Tlf.: 9945 5295
CHOL@99454545.dk

**Handicapområdet**![](https://handicappsykiatri.bronderslev.dk/i/MOLIRIMEDIA/7364df60-1b71-4d80-47b4-08db05231d7a?width=800)

**Gitte Boel Hosbond**Områdeleder

Tlf.: 9945 5242
GITB@99454545.dk
