---
title: "Støtte- og kontaktpersonsordning"
description: "Læs om støtte- og kontaktpersonsordning"
date: "2023-06-15"
created: "2022-12-16"
---

# Støtte- og kontaktpersonsordning

[Hjem](https://handicappsykiatri.bronderslev.dk/)

                    [Psykiatri](https://handicappsykiatri.bronderslev.dk/psykiatri)

                [Støtte- og kontaktpersonsordning](https://handicappsykiatri.bronderslev.dk/psykiatri/stoette-og-kontaktpersonsordning)

Støtte- og kontaktpersonsordningen er et opsøgende tilbud efter Servicelovens § 99.

Tilbuddet henvender sig til socialt udsatte og ofte meget isolerede borgere, som kan have en sindslidelse, et alkohol- eller stofmisbrug eller andre vanskeligheder i hverdagen.

## Læs om Støtte- og kontaktpersonsordningen

###

                                    Målgruppe

Målgruppen for ordningen er socialt udsatte og ofte meget isolerede borgere, som kan have en sindslidelse, et alkohol- eller stofmisbrug eller andre vanskeligeheder i hverdagen.

Målgruppen er ofte kendetegnet ved, at omgivelserne opfatter dem som anderledes med hensyn til opførsel og livsform, enkelte kan være hjemløse og andre kan have vanskeligt ved at opholde sig i eller klare sig i egen bolig.

Målgruppen har oftest ingen kontakt til det offenlige system eller meget svært ved kontakten.

###

                                    Støttens indhold

Tilbuddet er fleksibelt, og borgeren skal opleve, at kontakten foregår på dennes præmisser og i det tempo, vedkommende kan være med til.

Når kontakten er etableret, forsøger støtte- og kontaktpersonen i samarbejde med borgeren at iværksætte den nødvendige støtte.

Støtten kan fx være:

- at styrke borgerens mulighed for at opnå og bevare kontakt til omverdenen.
- at tilbyde hjælp, der understøtter og styrker muligheden for et liv på egne præmisser med større personlig, praktisk og social mestring.
- via omsorg at minimere effekten af de belastende livsvilkår, der følger med et liv med en svær sindslidelse, misbrug eller andre sociale problemer.
- at tilbyde hjælp til at kontakte offentlige myndigheder.
- at ledsage til eksempelvis sociale myndigheder og lægebesøg.
- at forsøge at motivere til eventuelt behandlingstilbud.
- at hjælpe borgeren til at blive i stand til at benytte samfundets øvrige muligheder og allerede etablerede tilbud.

###

                                    Formål

Formålet med støtte- kontaktpersonsordningen er - via opsøgende arbejde - at få kontakt til de mest udatte borgere i kommunen, herunder:

- at styrke borgerens mulighed for at opnå og bevare kontakt til omverdenen udfra egne ønsker og behov.
- at støtte borgeren i at blive i stand til at tage imod samfundets øvrige muligheder og allerede etablerede tilbud.
- at støtte borgeren i at opnå en øget livskvalitet.

###

                                    Rammer og tilgængelighed

Støtten foregår oftest i eget hjem, men kan også finde sted i Det kommunale støtteteams lokaler Vestmanna Allé 8 i Brønderslev eller Rådhusgade 5 i Dronninglund.

Ligeledes kan støtte helt eller delvist udmøntes som online støtte og/eller opfølgende telefonsamtaler, såfremt borger har tablet, PC eller telefon, som muliggør dette.

###

                                    Medarbejdere

Støttepersonerne har en pædagogisk-, social eller sundhedsfaglig grunduddannelse, som er suppleret med diverse efteruddannelser.

Det er forskelligt, hvor mange støttepersoner der rent faktisk tilknyttes opgaven, men den enkelte borger præsenteres som hovedregel for 2 støttepersoner.

## Læs også om

###

                                    Tilsyn

###

                                    Borgersyn

På Handicap- og Psykiatriområdet i Brønderslev Kommune arbejder vi ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, hvor vi ser borgerne som kompetente og ligeværdige medborgere, der er ekspert i eget liv. Vi løser opgaverne i samspil med borgerne, hvor vi sammen undersøger nye muligheder og løsninger. I samspillet er vores fokus på mennesket og ikke på diagnosen eller handicappet.

Vi arbejder ud fra en understøttende tilgang, hvor vi støtter borgeren i at være aktør og tage ansvar for eget liv. I dialog med borgeren, tager vi udgangspunkt i den enkeltes livsituation, kulturelle baggrund, ønsker og behov, hvorfra vi med udgangspunkt i vores fælles ansvar sammen skaber en meningsfuld hverdag for den enkelte.

Vi arbejder udfra tilgangen "I samspil **med** borgeren" med fokus på at "gøre **med** borger" i stedet ffor at "gøre **for** borger" - eller sagt på en anden måde: Fra beskyttet til støttet.

Det værdimæssige grundlag for samspillet med borgerne er: Nysgerrig, Fællesskabende og Modig.

###

                                    Visitering

Støtte- og kontaktpersonsordningen er et uvisiteret tilbud.

## Kontakt

Kontakt os

**Støtte- kontaktpersonsordning**

![](https://handicappsykiatri.bronderslev.dk/i/MOLIRIMEDIA/adb62cb8-5fb8-452f-e4c9-08db31284cb2?width=800)

**Esben Suurballe Christensen**Afdelingsleder

Tlf.: 9945 4513
Esben.Suurballe.Christensen@99454545.dk

**Socialpsykiatri og Rusmiddel**![](https://handicappsykiatri.bronderslev.dk/i/MOLIRIMEDIA/26283cfe-d527-41a6-47b2-08db05231d7a?width=800)

**Anette Høg Blach**Områdeleder

Tlf.: 9945 5054
ANEH@99454545.dk
